LWE podcast: kun 1 måned til din. PD3 eksamen (V26) 🙈 - Det, du skal huske & gode råd 🤗
Spotify link
🎓 En måned til PD3: Du skal ikke lære hele Danmark udenad
Hej og velkommen til Learning with Ervin.
Der er cirka en måned til din skriftlige PD3-prøve. Og måske har din hjerne allerede åbnet syvogtyve faner. Én med grammatik. Én med læseopgaver. Én med bekymringer. Og én, der bare siger: Hvad nu, hvis jeg glemmer alt?
🎵 Den sidste fane spiller selvfølgelig også musik, og du kan ikke finde ud af, hvor lyden kommer fra.
I dag lukker vi nogle af fanerne. Vi skal tale om læsning, skrivning og det at holde hovedet nogenlunde roligt, mens eksamen nærmer sig.
Du skal ikke lære hele Danmark udenad. Du skal blive bedre til at bruge det dansk, du allerede har, og træne det, der stadig driller.
📖 Lad os begynde med læsningen.
Forestil dig, at du går ind i et supermarked for at købe mælk. Du behøver ikke læse ingredienslisten på samtlige varer, før du finder køledisken.
🔎 Læs 1
Sådan kan du også tænke i Læs 1. Du skal finde bestemte oplysninger i en større tekstsamling. Start med at forstå, hvad spørgsmålet leder efter. Er det en person, en årsag, et tidspunkt eller noget helt fjerde? Brug overskrifterne til at finde det relevante sted, og læs derefter det lille område grundigt.
Hurtig læsning betyder ikke, at du skal skynde dig lige meget overalt. Du orienterer dig hurtigt og sætter farten ned, når du nærmer dig svaret.
Og svar på det, der bliver spurgt om. Hvis spørgsmålet er: Hvilket år skete det? Så skal du ikke skrive en lille roman med titlen: Året, der forandrede mit liv.
🧠 Læs 2A
I Læs 2A skal du tættere på tekstens betydning. Her er din vigtigste sætning:
Hvor står begrundelsen for mit svar?
Ikke: Hvad synes jeg selv? Ikke: Hvad plejer man at sige om emnet? Men: Hvad siger teksten faktisk?
Et svar kan lyde fornuftigt og stadig være forkert i forhold til teksten. Hold især øje med små ord som nogle, alle, ofte og altid. Der er forskel på, at noget kan ske, og at det altid sker.
☕ Det svarer lidt til forskellen mellem: Ervin drikker kaffe, og: Ervin består udelukkende af kaffe. Den sidste påstand kræver lidt mere dokumentation.
🕵️ Læs 2B
I Læs 2B er du detektiv. Men du leder efter forbindelser, ikke bare efter det samme ord to steder.
Læs både før og efter hullet. Spørg: Hvad mangler her? En forklaring? Et eksempel? En modsætning? Eller en konsekvens?
En tekstdel kan handle om præcis det rigtige emne og stadig passe det forkerte sted. Hvis teksten før hullet beskriver et problem, og teksten efter begynder med: Det løste dog ikke problemet, skal den indsatte del sandsynligvis præsentere et forsøg på en løsning.
🧩 Læs 3
Og i Læs 3 arbejder du med ordenes præcise betydning og sammenhængen omkring hullet.
Her kommer en lille prøve. Lyt til de to sætninger:
Det regner kraftigt. Alligevel cykler hun på arbejde.
Det regner kraftigt. Derfor cykler hun på arbejde.
Begge forbindelsesord findes på dansk. Men de fortæller ikke den samme historie. Alligevel viser en kontrast til det, vi måske forventer. Derfor gør regnen til årsagen til, at hun cykler.
Så spørg ikke kun: Kan ordet stå her grammatisk? Spørg også: Hvilken betydning skaber det?
✅ Når du har rettet en øvelse, er du ikke færdig.
Nu kommer et råd, som gælder alle læseopgaver: Når du har rettet en øvelse, er du ikke færdig.
🍪 Ja, jeg ved det. Du troede lige, at du måtte hente en småkage.
Småkagen må gerne vente to minutter. Vælg ét forkert svar, og forklar: Hvorfor valgte jeg det? Hvad overså jeg? Og hvad gør det korrekte svar bedre?
En opgave, du virkelig forstår bagefter, kan være mere værd end tre opgaver, hvor du kun tæller dine point.
⏱️ Træn også med tid indimellem. Læsedel 1 varer femogtyve minutter, og delene 2A, 2B og 3 har tilsammen femogtres minutter. Øv dig i at gå videre, hvis ét spørgsmål tager for lang tid, så resten også får en chance.
Et svært spørgsmål må gerne være en udfordring. Det skal ikke have lov til at flytte ind og overtage hele din eksamen.
✍️ Lad os gå videre til skrivningen.
Den første regel er kedelig, men effektiv:
Læs opgaven, før du forelsker dig i din egen idé.
✉️ Mailen
I mailen skal du svare din ven. Markér spørgsmålene i oplægget, og kontrollér bagefter, at du har besvaret dem alle. Skriv personligt og naturligt. Giv en forklaring, når du giver et råd.
Du skal ikke lyde som en kommunal rapport, der har fået en e-mailadresse. Du må gerne skrive: Hvis jeg var dig, ville jeg tale med hende. Men tilføj hvorfor og eventuelt hvordan.
📊 Skriveopgave 2
I skriveopgave 2 vælger du mellem A og B. Vælg den, hvor du bedst forstår opgaven og kan udvikle relevante svar, ikke kun den med dit yndlingsemne.
Når du arbejder med et diagram, skal du holde beskrivelse og forklaring adskilt. Først fortæller du, hvad diagrammet viser. Derefter kan du foreslå mulige årsager. Diagrammet viser ikke automatisk, hvorfor mennesker har svaret, som de har.
🧱 Punkt 3: Din struktur
Og så kommer punkt 3. Her skal du ikke bare have en mening. Du skal hjælpe læseren med at forstå den.
Hos LWE træner vi punkt 3 i fire dele. Lyt til rytmen:
1️⃣ Én introsætning.
2️⃣ Afsnit 3.a. med fire til syv sætninger.
3️⃣ Afsnit 3.b. med fire til syv sætninger.
4️⃣ Og én opsamlende, konkluderende sætning, der gentager vurderingen fra introen.
Det er vores skrivestruktur, ikke et officielt krav om et bestemt antal sætninger. Den hjælper dig med at få retning og plads til at forklare dig.
🪜 Femtrinsmodellen
Inde i både 3.a. og 3.b. bruger du femtrinsmodellen:
Pointe. Forklaring. Konkret eksempel. Konsekvens. Mini-konklusion.
Lad os høre ét afsnit på fem sætninger. Emnet er gode kolleger:
For det første kan gode kolleger gøre det lettere at klare svære opgaver. Man tør ofte spørge om hjælp, når man har tillid til dem, man arbejder sammen med. En ny medarbejder kan for eksempel bede en erfaren kollega om at vise, hvordan en opgave skal løses. Det kan gøre medarbejderen mere tryg og mindske risikoen for fejl. Derfor har kollegernes støtte stor betydning for trivslen.
Det var ét hovedafsnit. Ikke hele punkt 3. Du mangler stadig din intro, det andet hovedafsnit og den afsluttende sætning.
⚖️ Vigtig eller vigtigst?
Og husk forskellen på vigtig og vigtigst. Hvis opgaven spørger, om kolleger eller udfordrende arbejdsopgaver er vigtigst, er det ikke nok bare at sige, at begge er gode.
Du kan for eksempel mene, at begge er vigtige, men at kollegerne vejer tungest, fordi selv spændende arbejde kan være svært at trives med, hvis samarbejdet er dårligt.
Begynd med din vurdering. Begrund den i de to hovedafsnit. Og saml den til sidst med: Samlet set mener jeg …
Din konklusion skal ikke pludselig skifte mening. Den er en afrunding, ikke et overraskende afsnit i en krimiserie.
🔤 Nu til grammatikken.
Du behøver ikke skrive kompliceret for at vise, at du er dygtig.
Øv dig i at skrive sætninger, du har kontrol over. Brug derefter korrekturlæsningen målrettet.
Én omgang til indhold. Én til udsagnsord og ordstilling. Én til dine egne typiske fejl.
Lav en kort liste med de tre fejltyper, der oftest går igen hos dig. Måske glemmer du et udsagnsord. Måske driller en og et. Måske skriver du: fordi jeg kommer ikke, når du skal skrive: fordi jeg ikke kommer.
Ret ikke kun fejlen. Skriv en ny sætning med samme mønster. Så træner du det, du skal kunne bruge næste gang.
🤖 Og lad ikke et retteprogram skrive hele teksten for dig. Et flot svar på skærmen er ikke det samme som en færdighed i dit hoved. Prøv selv først, få feedback, og skriv derefter om med forståelse.
🧘 Så til den del af forberedelsen, som ikke står i en grammatikbog: Uroen.
Måske tænker du: Alle andre er bedre end mig. Men du ser ofte deres færdige svar. Du ser ikke deres første udkast, deres tvivl eller den sætning, de slettede fem gange.
Sammenlign også med dig selv: Finder du hurtigere et svar? Er dine afsnit tydeligere? Det er fremskridt, også når det ikke føles dramatisk.
Hvis du mærker uro under en øvelse, så prøv en kort pause. Sæt fødderne i gulvet. Lad skuldrene falde lidt. Træk vejret roligt uden at presse det. Se derefter på én konkret ting:
Hvad spørger denne opgave om?
Du behøver ikke løse hele eksamen i dit hoved lige nu. Du skal finde dit næste skridt.
Skift spørgsmålet: Hvad nu, hvis jeg ikke kan? til: Hvad kan jeg gøre de næste ti minutter?
Det kan være at læse ét afsnit. Rette tre sætninger. Eller lave en plan for punkt 3.
Hvis uroen bliver ved med at ødelægge din søvn eller hverdag, så tal med nogen, du har tillid til, og søg hjælp hos din læge ved behov. Du skal ikke klare det alene.
📅 Hvordan bruger du så den sidste måned?
1️⃣ Den første uge
I den første uge finder du dine vigtigste udfordringer. Lav nogle opgaver, gennemgå feedbacken, og vælg få ting at arbejde med.
2️⃣ Den anden uge
I den anden uge træner du dem målrettet. Ikke alle fejl i hele det danske sprog. Dine vigtigste fejl.
3️⃣ Den tredje uge
I den tredje uge prøver du hele dele under realistiske forhold med tid og de hjælpemidler, der er tilladt. Sæt også tid af bagefter til at forstå dine svar og rette dine tekster.
4️⃣ Den sidste uge
I den sidste uge gentager du dine metoder og din personlige tjekliste. Øv dig stadig, men undgå at fylde hver aften med nye systemer og panikprojekter.
⏰ Prøv for eksempel tyve minutters læsning, ti minutters gennemgang og et kort skriveafsnit. Tilpas det til dit liv. Planen skal også fungere på en tirsdag med arbejde, børn og vasketøj.
Sæt også pauser og et sluttidspunkt ind i planen. Du skal kunne vende tilbage til arbejdet i morgen.
🎯 Din lille opgave efter podcasten
Her er din lille opgave efter podcasten. Vælg én læsefejl, du vil forstå, én sætning, du vil forbedre, og én realistisk tid i kalenderen, hvor du vil øve dig igen.
Ikke ti store løfter. Tre konkrete handlinger.
Jeg kan ikke love dig en bestemt karakter. Men jeg vil gerne hjælpe dig med at møde op med en plan i stedet for kun en bekymring.
💛 Du er mere end dit prøveresultat. Og du behøver ikke føle dig helt rolig for at tage det næste skridt.